Ingredienser
600 g hokkaido græskar
200 g gulerod
600 g knoldselleri
300 g porre
2 fed hvidløg
5-6 stilke frisk timian
2-3 spsk olivenolie
Salt og peber
Allergener
Selleri
Fremgangsmåde
Halvér hokkaidogræskaret og skrab kernerne ud med en ske. Skrællen kan sagtens spises når den er skyllet grundigt (alle de gode vitaminer, mineraler og kostfibre sidder i skrællen).
Skær græskar, gulerødder og knoldselleri i grove stykker. Skær porrer i 1 cm tykke skiver. Hak hvidløg fint.
Bland grøntsager og hvidløg i et ovnfast fad beklædt med bagepapir og krydr med timian, olivenolie, salt og peber. Bag grøntsagerne i 45 min. ved 160 grader til de er møre.
Velbekomme!