Bliv frivillig hos Det Kærlige Måltid

Hos Det Kærlige Måltid kan du være frivillig som:

Ung frivillig

Hvad indebærer det at være ung frivillig ved Det Kærlige Måltid?

Som frivillig ved Det Kærlige Måltid bliver du en del af en helt ny organisation, hvor sund mad og fællesskab er nøgleord. Sammen med andre unge frivillige mellem 15-25 år skal du i et professionelt køkken lave veltilberedte, sunde og økologiske måltider til personer og familier, der er i midlertidig livskrise. Måske ønsker du at udvikle madlavningskompetencer, dele ud af din egen erfaring, møde nye mennesker, eller har oplevet behovet selv. Der er altid en plads til dig!

Som frivillig ved Det Kærlige Måltid er du med til at sikre, at personer og familier får en ugentlig måltidskasse, når de har allermest brug for sund og nærende mad. Du hjælper dem med at genfinde appetitten, energien og overskuddet. Og du er med til at styrke lokalsamfundet ved at give andre din tid og omsorg.

Hver tirsdag og onsdag eftermiddag fra 15-18 laver vi og I frivillige mad. Og hver uge offentliggør vi et nyt vagtskema, så du kan tilmelde dig efter først til mølle-princippet. På den måde sikrer vi, at du er med, fordi du har lyst og tid. En eftermiddag ved Det Kærlige Måltid skal være et frirum, hvor du har det sjovt, lærer at lave god mad og møder nye venner.  

Du finder os her.               

Det får du ud af at være ung frivillig hos Det Kærlige Måltid:

1

Grundkursus i gastronomi

2

Viden om tilsmagning, teksturer, grundsmage og anretning

3

Viden om økologi, ernæring, madspild etc.

4

Bliver en del af et forpligtende fællesskab

5

Møder nye venner

6

Gør en forskel for andre mennesker

For at være en del af Det Kærlige Måltid skal du:

Være mellem 15-25 år

Forpligte dig i minimum tre måneder (i det omfang det er muligt)

Når du møder op i køkkenet bære lukkede sko og sætte håret forsvarligt op. 

Voksen frivillig

Hvad indebærer det at være voksen frivillig ved Det Kærlige Måltid?

Er du over 25 år, kan du blive frivillig ved Det Kærlige Måltid på forskellig vis. Vi har brug for frivillige, der har lyst til at levere de skønne måltider hjem på adressen til familierne. Har du egen bil og kan afsætte cirka 2 timer onsdag fra 17-19, når det passer dig, kan du blive “Kærligt Bud”. 

Derudover har vi ofte brug for hjælp til ad hoc-opgaver som f.eks. at hente donerede varer, vaske forklæder og gøre råvarer klar til de unge. Har du tid og lyst til at være med, så tag endelig fat i os. Vi vil så gerne have så mange af jer med som muligt i Det Kærlige Måltid. Alt hjælp er kærkommen.

Det får du ud af at være voksen frivillig hos Det Kærlige Måltid:

1

Bliver en del af et uforpligtende fælleskab

2

Møder nye mennesker – unge som voksne

3

Deltager i spændende arrangementer

4

Gøre en forskel for andre mennesker

For at være en del af Det Kærlige Måltid skal du:

Være minimum 25 år og forpligte dig i minimum tre måneder (i det omfang det er muligt)

Bliv frivillig

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Modtag vores yndlings opskrifter og nyheder direkte fra køkkenet