Burger med mandelbøf, hummus og syltede rødløg

En super smagfuld burger med de lækreste smagselementer af det sprøde, søde, fede, og sure.

Ingredienser

4 personer
Mandelbøffer

50 g røde linser
½ løg (60 g)
½ rød peberfrugt (100 g)
130 g mandler 
1 stor gulerod (100 g)
2 fed hvidløg
2 spsk. kikærtemel
1 dl havregryn
2 spsk. loppefrøskaller eller HUSK 
½ dl vand
2 spsk. soja
2 spsk. citronsaft
1 tsk. revet citronskal
1 spsk. tørret timian
Salt
Peber
Evt. cayennepeber
Ekstra jomfruolivenolie eller rapsolie til stegning

Andet

Burgerboller
Hjertesalat eller romainesalat
Hummus med soltørrede tomater (se opskrift under “Tilbehør”)
Syltede rødløg (se opskrift under “Tilbehør”) 

Fremgangsmåde

Kog linserne efter anvisningen på pakken. Dræn dem for overskydende vand.

Skær løg og peberfrugt i store tern, og kom dem i en minihakker eller blender sammen med mandlerne. Blend, til massen har en fin konsistens.

Riv guleroden groft, og pres hvidløgene, og kom dem sammen med grøntsagsmassen, kikærtemel, havregryn og de kogte linser i en stor skål. Bland det hele godt, og rør loppefrøskaller i lidt ad gangen. 

Tilsæt vand, soja, citronsaft, citronskal og timian. Smag til med salt, peber og eventuelt lidt cayennepeber. Lad farsen trække lidt. 

Form 8 bøffer, og steg dem på en varm pande i olie i ca. 10 minutter på hver side. 

Varm burgerbollerne i ovnen, og læg burgerne sammen med salatblade, hummus og syltede rødløg.

Opskrifter

Se vores andre opskrifter

En dejlig simpel grøn, cremet og smagfuld suppe med ærter

Lækre og smagsfulde peberfrugter inspireret af det Israelske køkken

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Modtag nyeder og vores yndlingsopskrifter 

Når du tilmelder dig, giver du samtykke til at modtage e-mails fra Det Kærlige Måltid med nyheder fra organisationen. Vi registrerer om du åbner nyhedsbrevet samt hvilke links du klikker på. Vi oplyser ydermere om, at navn og e-mail sendes til et sikkert tredjeland.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke via et afmeldingslink i de modtagne mails eller ved at skrive til info@detkaerligemaaltid.dk. Læs mere om vores behandling af personoplysninger her.