Ingredienser
3 fed hvidløg
½ frisk chili (dosér efter behov)
1 ½ cm frisk ingefær
½ blomkål (300 g)
1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
2 tsk. karry
1 spsk. spidskommen
2 tsk. stødt koriander
1 ½ dåse hakkede tomater (600 ml)
150 g tørrede røde linser
5 dl grøntsagsbouillon
120 g frisk spinat
Salt
Peber
Evt. chiliflager
Andet
Kogte ris og/eller nanbrød
Frisk koriander
Fremgangsmåde
Hak hvidløg og rød chili fint (undlad kernerne, hvis du ikke vil have retten for stærk). Riv ingefæren fint, og skær blomkålen i mundrette buketter.
Varm olien op i en stor gryde. Tilsæt hvidløg, chili og ingefær, og svits det i ca. 1 minut. Tilsæt karry, spidskommen og stødt koriander, og svits endnu et par minutter.
Tilsæt de hakkede tomater, røde linser og bouillonen. Kog retten op, og lad den simre under låg i ca. 35 minutter. Rør jævnligt i gryden, og tilføj ekstra bouillon, hvis dhalen virker for tør.
Kom blomkålsbuketter i gryden, og kog dem med i ca. 10 minutter, til de er netop møre. Rør til sidst spinaten i, så den falder sammen.
Smag retten til med salt og peber og eventuelt tørrede chiliflager.
Pynt med frisk koriander, og spis dhalen sammen med ris og/eller nanbrød.