Gulerodsfrikadeller med melon salat og krydderurtedressing

Smagfulde gulerodsdeller, med den sprødeste melonsalat og en dejlig krydderurtedressing.

Ingredienser

6 personer
Gulerodsfrikadeller

3-4 store gulerødder (280 g)
1 håndfuld frisk persille
1 håndfuld basilikum
1 tsk salt
1 nip sort peber
½ dl sesamfrø
50 g hvedemel
1 dl letmælk
1-2 æg
1 dl rasp

Melonsalat

¼ grøn spidskål (150 g)
1 tsk æblecidereddike
1 knivspids salt
¼ agurk (100 g)
½ galiamelon (ca. 300 g uden skræl og indmad)
1 lille håndfuld dild
2 spsk græskarkerner
Lidt ekstra jomfru olivenolie

Krydderurtedressing

2 dl creme fraiche 18%
2 dl ymer
1/2 spsk salt
1/2 tsk hvid peber
1/2 tsk paprika
2 håndfulde persille
2 spsk hakket purløg
Evt. lidt citronsaft

Fremgangsmåde


Gulerodsdeller

Rengør og forbered grønsagerne. Gulerødderne rives.
Hak persille og basilikum fint.

Bland gulerødder og krydderurter sammen i en skål. Tilsæt salt og peber. Vend sesamfrø, mel, æg og mælk i farsen. Raspen kommes i lidt efter lidt 
Farsen skal virke sammenhængende og fast men stadig klæbrig. Smag godt til med ekstra krydderier. 

Form en passende størrelse ‘frikadeller’ og læg dem i et ildfast fad beklædt med bagepapir og smurt med olivenolie. Pensl dem også med lidt olivenolie på toppen og sæt dem i ovnen ved 160 grader i ca. 10-12 min. til de er let gyldne. 

Allergener: Gulten,æg, mælk, sesam

Melonsalat

Rengør spidskål, dild, melon og agurk. Snit spidskålen fint og knug den med æblecidereddike og salt. Halvér agurken og skær den i skiver. Skær melonen i mundrette stykker og hak dild fint. Vend det hele forsigtigt sammen.

Rist græskarkernerne på en pande i lidt olie indtil de begynder at poppe. Drys dem over salaten.

Krydderurtedressing

Hak persille og klip purløg. Pisk alle ingredienserne til krydderurtedressingen sammen og smag godt til.

 Velbekomme!

Opskrifter

Se vores andre opskrifter

Smagfulde gulerodsdeller, med den sprødeste melonsalat og en dejlig krydderurtedressing.

Smag på denne ret, som er den vegetariske version af chili con carne, med masser af lækre grønsager og varme krydderier, chokolade og kanel.

En super smagfuld burger med de lækreste smagselementer af det sprøde, søde, fede, og sure.

En fyldig og lækker mandel chokolade kage som går lige i hjertet på alle kage elskere.

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Modtag vores yndlings opskrifter og nyheder direkte fra køkkenet