Økonomi- og administrativ medarbejder søges til Det Kærlige Måltid i Aarhus afdelingen

Har du lyst til at være en del af en meningsfuld organisation, så vi fortsat kan ekspandere og hjælpe endnu flere sygdomsramte familier? Så er det måske lige dig, vi leder efter!  

Det Kærlige Måltid er en hurtigt voksende nonprofit organisation, der laver og leverer måltider til familier, der er ramt af akut livstruende sygdom eller traume. Du kan se en video om Det Kærlige Måltid her: https://www.youtube.com/watch?v=3k3CjB4cAes&t=4s eller læse mere om projektet her.

Organisationen har afdelinger i Aarhus, Aalborg og Odense. Aarhus afdelingen har både køkken og kontorfaciliteter i det skønne nybyggede TRÆ på Sydhavnen.

Jobbet indebærer bl.a.:

  • Bogholderi opgaver
  • Månedsregnskab og årsregnskab
  • Lønkørsel
  • Indberetninger af donationer til SKAT
  • Tæt samarbejde med fundraiser vedr. budgetter til fondsansøgninger
  • GDPR-opdateringer
  • Diverse HR-opgaver som ansættelseskontrakter, APV måling og vedligeholdelse af personalehåndbog
  • Ad-hoc opgaver for vores stifter og direktør, Charlotte Thyberg

Stillingen er på 25-30 timer ugentligt med mulighed for hjemmearbejde.

Vi forestiller os, at du har erfaring med ovenstående opgaver fra en mindre virksomhed eller fra en anden NGO, hvor dagene aldrig er ens og opgaverne hverken er for store eller små. Du skal med andre ord være lidt af en blæksprutte, der kan have mange bolde i luften på en gang!

Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til e-conomic, NGO økonomi, Office pakken (særligt excel er vigtigt) samt indberetninger til VIRK.

Du vil have et tæt samarbejde med Charlotte. Da Charlotte også har en meget udadvendt rolle, skal du også kunne arbejde selvstændigt. Du vil dog ofte have selskab af vores kommunikationsmedarbejder, vores frivilligkoordinator samt vores køkkenleder, som også har kontorplads ved siden af dig. 

Trives du med, at dagene aldrig ligner hinanden, er du samtidig struktureret, detaljeorienteret og med til at sprede god energi, så vil vi glæde os til at modtage en motiveret ansøgning fra dig.

Vi vil løbende holde samtaler, da vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Charlotte Thyberg, på telefon 40356839.

Ansøgning og CV sendes til job@detkaerligemaaltid.dk

Scroll to Top

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Modtag nyeder og vores yndlingsopskrifter 

Når du tilmelder dig, giver du samtykke til at modtage e-mails fra Det Kærlige Måltid med nyheder fra organisationen. Vi registrerer om du åbner nyhedsbrevet samt hvilke links du klikker på. Vi oplyser ydermere om, at navn og e-mail sendes til et sikkert tredjeland.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke via et afmeldingslink i de modtagne mails eller ved at skrive til info@detkaerligemaaltid.dk. Læs mere om vores behandling af personoplysninger her.