Studiejob til kommunikation og marketing hos Det Kærlige Måltid Aarhus

Er du passioneret omkring kommunikation og ønsker at gøre en forskel? Har du flair for at skabe engagerende indhold på sociale medier? Så er du måske vores kommende studiemedarbejder.

Hvem er vi?

Det Kærlige Måltid er en mindre nonprofit organisation i Aarhus, Aalborg og Odense med to hovedformål:

  • At tilberede og levere nærende måltider til familier ramt af alvorlig og livstruende sygdom og traume
  • At skabe et trygt, lærerigt og inkluderende fællesskab blandt vores frivillige

Vi er drevet af ønsket om at give de frivillige nyttig viden og kompetencer inden for bæredygtighed, ernæring, madspild og hygiejne. Vi ønsker, at de frivillige får oplevelsen af sammen at gøre en meningsfuld forskel. Fællesskab, madlavning og medborgerskab er vores nøgleord.

Ansvarsområder:

  • Videreudvikle strategi for sociale medier og hjemmeside, der øger vores synlighed.
  • Skabe engagerende og relevant indhold til sociale medier.
  • Finde de gode historier i organisationen og formidle dem ved brug af foto, video og grafik.
  • Udarbejde nyhedsbrev, der udkommer én gang om måneden.
  • Overvåge og analysere effektiviteten af vores kommunikationsindsats for at justere og forbedre.

Vi søger dig der:

  • Studerer inden for kommunikation, medier eller lignende.
  • Har stærke skriftlige kompetencer, arbejder selvstændigt og samtidig kan indgå i et team
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider og deadlines.
  • Ser glæden ved frivillige fællesskaber.
  • Har mod på at arbejde med visuel opbygning af markedsføringsmateriale og har en grad af kendskab til Canva eller lignende grafiske designplatforme.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En dynamisk arbejdsplads med højt til loftet, hvor du kan forvente et stort ansvar.
  • Muligheden for at være en medspiller i udarbejdelsen af vores brandidentitet.
  • Erfaring i at lede kommunikationskampagner fra idégenerering til færdig kampagne.
  • Tæt sparring med kollegaer og frivillige.

Praktiske detaljer:

  • Stillingen ønskes besat fra den 8. august 2024 indtil den 20. december med mulighed for forlængelse
  • Arbejdstid: 2 dage om ugen (12-14 timer) – én valgfri hjemmearbejdsdag, torsdag på kontor
  • Sted: Balticagade 10b, 8000 Aarhus C

Send din ansøgning og CV til job@detkaerligemaaltid.dk senest 20. juni 2024. Samtaler afholdes umiddelbart derefter.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Trine Jakobsen på telefon: 61 28 43 29.

Find mere information om organisationen her: www.detkaerligemaaltid.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Modtag nyeder og vores yndlingsopskrifter 

Når du tilmelder dig, giver du samtykke til at modtage e-mails fra Det Kærlige Måltid med nyheder fra organisationen. Vi registrerer om du åbner nyhedsbrevet samt hvilke links du klikker på. Vi oplyser ydermere om, at navn og e-mail sendes til et sikkert tredjeland.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke via et afmeldingslink i de modtagne mails eller ved at skrive til info@detkaerligemaaltid.dk. Læs mere om vores behandling af personoplysninger her.