Lakse-spinat-lasagne

Lasagne er altid en sikker vinder. Prøv denne udgave med laks og spinat

Ingredienser

4 personer

1 mellemstort løg (100 g)
2 fed hvidløg
2 gulerødder (120 g)
400 g frossen spinat
170 g neutral flødeost
½ tsk. stødt muskatnød
1 tsk. salt
½ tsk. peber 
500-700 g rå laks (vægt uden skind)
Ca. 10 lasagneplader 
1 dl revet parmesan

Tomatsauce

2 dåser hakkede tomater (800 ml)
1 dl fløde
1 tsk. oregano
½ tsk. salt
¼ tsk. peber

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 170 grader varmluft. 

Hak løg og hvidløg fint, og riv gulerødderne groft. Svits løg, hvidløg og gulerødder på en pande i lidt olie i ca. 5 minutter.

Tilsæt den frosne spinat, og lad den tø op på panden. Tilsæt flødeost, muskatnød, salt og peber, og varm det godt op. 

Skær skindet fra laksen, og skær den i mindre stykker.

Bland hakkede tomater, fløde, oregano i en skål, og smag det til med salt og peber. 

Byg lasagnen op i et ovnfast fad på ca. 20×30 cm. Smør det godt med olie, og læg skiftevis et lag spinatmasse, et lag tomatsauce, laks og lasagneplader, indtil det hele er brugt. Slut af med et lag tomatsauce, og drys med revet parmesan. 

Bag lasagnen i ovne i 30-35 minutter. Stik forsigtigt i den med en kniv for at mærke, om lasagnepladerne er møre.

Scroll to Top

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Modtag nyeder og vores yndlingsopskrifter 

Når du tilmelder dig, giver du samtykke til at modtage e-mails fra Det Kærlige Måltid med nyheder fra organisationen. Vi registrerer om du åbner nyhedsbrevet samt hvilke links du klikker på. Vi oplyser ydermere om, at navn og e-mail sendes til et sikkert tredjeland.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke via et afmeldingslink i de modtagne mails eller ved at skrive til info@detkaerligemaaltid.dk. Læs mere om vores behandling af personoplysninger her.