Nærende, gratis
og velsmagende
måltider til
sygdomsramte
familier

Vi laver og leverer måltider til familier i en periode,
hvor de er allermest sårbare og har allermindst
overskud til at lave den mad, de har brug for.

Nærende, gratis og velsmagende måltider til
sygdomsramte familier

Vi laver og leverer måltider til familier i en periode, hvor de er allermest sårbare og har allermindst overskud til at lave den mad, de har brug for.

Byens Bedste Nyskaber/Idémager

Vores stifter, Charlotte Thyberg, og resten af Det Kærlige Måltid er blevet kåret som årets vinder af Byens Bedste i kategorien Nyskaber/Idémager 2023 i Aarhus Stiftstidende. 

Vi er utrolig glade og stolte over at modtage sådan en flot pris, som er med til at synliggøre vores arbejde, så vi kan lave mad til endnu flere sygdomsramte familier samt at styrke det unikke, lærerige og inkluderende fællesskab blandt de frivillige.

Tusind tak til alle jer der stemte på os, og som bakker op om vores arbejde. 

Velkommen til
Det Kærlige Måltid

Vi er en nonprofit organisation i Aarhus, Aalborg og Odense Kommune, der brænder for fællesskab, madlavning og medborgerskab. Vores mål er at udvise omsorg og støtte familier ramt af akut livstruende sygdom. De frivillige står derfor hver uge i køkkenet og laver sunde og velsmagende måltider, som De Kærlige Bude bringer ud til de familier, der har allermest brug for det i en hverdag, hvor krisen har taget over. På en fælles mission om at gøre en meningsfuld forskel, opbygger de unge venskaber og lærer om sundhed og ernæring i køkkenet.

Det Kærlige Måltids kogebog

Glæd dig selv eller en du holder af med hjemmelavede måltider ❤️🍴

Kogebogen indeholder over 80 skønne opskrifter på nærende, farverige og enkle hverdagsretter. Både opskrifter lavet i Det Kærlige Måltids køkkener samt lækre opskrifter fra nogle af Danmarks mest kendte kogebogsforfattere:

Anne Hjernøe, Anette Harbech Olesen, Claus Dalby, Ditte Ingemann, Tobias Hamann og Kirsten Skaarup.

Hele overskuddet fra salget af kogebogen går ubeskåret til Det Kærlige Måltids arbejde, så vi fortsat kan hjælpe endnu flere sygdomsramte familier og styrke fællesskabet blandt de frivillige. 

Køb kogebogen på Bog&idés hjemmeside her

Unavngivet (420 × 500mm)

Se hvad de frivillige fortæller om Det Kærlige Måltid

“Vi frivillige skal løse en opgave sammen og jeg kan mærke, at alle føler sig trygge. Alle bliver anerkendt for den de er og bliver mødt med respekt. Jeg mærker, hvordan vi alle bidrager til hinandens liv.”

Thomas
23 år, Kærlig Kok

”Med rollen som teamleder er jeg blevet mere ansvarsbevidst og initiativrig. Hver gang går jeg fra køkkenet med en følelse af at have gjort en forskel.”

Sofie
22, Teamleder og Kærlig Kok

“Jeg synes det er rigtig godt, at vi kan hjælpe hinanden med noget så basalt som mad og tryghed. Jeg kan ikke opfinde en kræftkur eller donere en masse penge, men jeg kan bidrage på min måde som frivillig i Det Kærlige Måltid.”

Asta
20 år, Kærlig Kok

”Jeg føler virkelig, at jeg er med til at gøre en forskel. Jeg vil blive ved så længe, at jeg kan køre en bil og evner at stige ud og ind i den.”

Orla
Kærligt Bud

Se vores video

og bliv klogere på Det Kærlige Måltid 

Se vores opskrifter

En dejlig simpel grøn, cremet og smagfuld suppe med ærter

Lækre og smagsfulde peberfrugter inspireret af det Israelske køkken

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Modtag nyeder og vores yndlingsopskrifter 

Når du tilmelder dig, giver du samtykke til at modtage e-mails fra Det Kærlige Måltid med nyheder fra organisationen. Vi registrerer om du åbner nyhedsbrevet samt hvilke links du klikker på. Vi oplyser ydermere om, at navn og e-mail sendes til et sikkert tredjeland.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke via et afmeldingslink i de modtagne mails eller ved at skrive til info@detkaerligemaaltid.dk. Læs mere om vores behandling af personoplysninger her.